HIEROGLYF er en paraply for mit kunstneriske arbejde.
Navnet betyder tekst og billede i ét.
HIEROGLYF er en del af:
Skrivefællesskabet #hÅld12, uddannet fra Forfatterskolen for Børnelitteratur i 2012-14. Forfatterne fra #hÅld12 er: Line Leonhardt, Cornelia Hæstrup Strøh, Annie Bahnson, Liva Skogemann, Hanne Dagmar Raaberg, Salina Larsen, Stine Sillesen, Sara Ejersbo Frederiksen, Caroline Arup, Dorte Schou.
Forfatterskolen for Børnelitteratur kickstartede i 2012 et vigtigt samarbejde. To år sammen med et hold af mennesker med passion for at fortælle gode historier, gjorde mig både klogere og modigere. Og fortsætter med at gøre det – håld12 blev født! Vi mødes en gang om måneden til et fagligt oplæg. Vi læser og giver kritik på hinandens manuskripter. Og vi er til stede, uden berøringsangst, under opture, nedture og hedeture. Vi hepper, analyserer og forbedrer.
Følg med i udgivelser og andre seje bedrifter på instagram #håld12
Trioen SchouGerupHøgsbro, med Martin Gerup og Jakob Høgsbro. Vi skriver korsange for børn, der synges af dygtige børnekor i hele Danmark. Siden 2001 har vi udgivet 8 korværker for børn fra 2. - 6. klasse med arbejdshæfter til opsætning af korteater. I efteråret 2020 kommer det 11. hæfte med seks nye korsange: Det' fordi at …