KURSER
Mine erfaringer som underviser dækker både børn og voksne.
Kontakt mig med idéer og ønsker til forfatterforedrag eller skriveworkshops på

Hieroglyf snabela gmail.com
eller 50481601



frog
Søg Statens Kunstfond til

Jeg er en del af Statens Kunstfonds Kunstnerkatalog: ”Levende Litteraturmøder”

Der kan opnås honorar-støtte til andre workshops end den nævnte.
Søg penge til honoraret her!

Arrangementer for børn

Arrangementer for voksne

Arrangementer med én forfatter/illustrator/kritiker støttes med 6.000 kr. i tilskud til honorar. Ved arrangementer med flere forfattere/illustratorer/kritikere gives der 5.000 kr. i støtte til honorar pr. forfatter/oversætter.

Huskunstnerpuljen kan søges til længere workshopforløb for børn og unge. Statens kunstfond kan støtte med op til 90% af honoraret – Ansøgningsfrist 2 gange årligt.



tavle
Mød en forfatter

Oplæsning fra værker og Q&A.
For børn tager jeg udgangspunkt i mine titler for børn og unge, evt én spcifik, hvis det ønskes.
For voksne er mit udgangspunkt researchen til romanen
  • Det her er Balkan
  • . Jeg taler desuden om, hvad der skal til, for at omforme et stof , med udgangspunkt i virkelige hændelser, til et kunstnerisk værk.



    Et sårbart sprog

    Med udgangspunkt i #Taber etablerer vi et sikkert rum, hvor historier om sårbare oplevelser kan finde ord. Ofte mangler man et sprog for den slags erfaringer, fordi de falder udenfor det, vi normalt taler om. Kursisterne kan vælge at skrive egne erfaringer, fiktive historier eller udtrykke deres holdninger til identitet og sårbarhed gennem skriften. Vi taler altid om tekstens jeg. Det bliver ikke diskuteret hvorvidt deltagernes historier er personligt oplevede.
    Jeg trækker i workshoppen på min erfaring som co-terapeut i skrivegrupper for psykiatri-brugere i projektet Rewritalize under Center for Kunst og Mental Sundhed. Workshoppen indeholder skriveøvelser baseret på oplæg fra bogen og andre litteratur-eksempler.
    #Taber handler om digital mobning og sexkrænkelser på nettet.
    Bogen er en del af Gyldendals serie Mellem_Rum, letlæste bøger til unge med fingeren på pulsen.
    Link til serien


    Labyrinthistorier

    Med udgangspunkt i mine egne labyrinthistorier, lærer jeg børnene at skrive en historie, hvor handlingen bestemmes af læserens valg. Der bliver også tid til at tale om, hvad en god historie er, og hvad der driver historien frem, så man har lyst til at læse videre.



    Lydkaptajnen og Tekststewardessen

    ”Skriv en sang på en uge” – Sangskriverværksted for børn (minimum to dage). I samarbejde med musiker og underviser Martin Gerup. Hver gruppe børn komponerer og indspiller en sang i løbet af den tid vi har sammen med dem.




    SKUNKS

    Forløb for 7-9. klasse med forfatterne Dorte Schou og Line Leonhardt.
    Med udgangspunkt i vores ungdomsroman SKUNKS om seks unge hjemløse på gaden i København.

    Vi diskuterer bogens handling og karakterer med fokus på ungdomsidentitet og velfærdssamfund. Udvalgte scener omskrives til dialog og opføres som drama. Eleverne får skriveøvelser som oplæg til personlige beretninger. Vi vil også fortælle om processen når man er to om at skrive en bog, og denne bogs særligt turbulente modtagelse.

    Læreren kan med fordel forberede besøget ved at downloade gratis undervisningsmateriale til romanen – støttet af BUPLs solidaritets- og kulturfond og udarbejdet af forfatter og underviser Amdi Silvestri .